mandag den 16. februar 2015

Hverdags trommerum

Så ramte hverdagen igen efter en dejlig vinterferie. Det er nu ikke så slemt endda for jeg kan godt lide vores hverdag. Selvom et afbræk i ny og næ heller ikke er så tosset, men det er måske i virkeligheden de små afbræk der gør man nyder hverdagens trommerum og omvendt?

Vi har en forholdsvis tæt pakket hverdag med zumba (mig), fodbold (far) og 2 x gymnastik samtidig med at der skal jongleres med 2 fuldtidsjob, vasketøj og rengøring. Til alt held har vi både verdens sødeste barnepige og en fast mormordag om ugen.



Herhjemme styres slagets gang fra min filofax og hver søndag gennemgåes den kommende uge ligesom de ny indkomne arrangementer og foreslag til disse vendes og lægges i kalenderen.
Rent kalendermæssigt har vi en regel der hedder at er dagen/aftenen blank så må man gerne reservere den og vil den anden af os så noget samme dag/aften så er det vedkommende "pligt" at sørge for enten at have Julie med eller finde pasning til hende. Der er heldigvis meget få dage/aftener hvor vi begge har skulle noget.


Jeg laver en madplan som jeg, i 99% af tilfældene, også handler ind efter om søndagen, så der i ugens løb kun lige skal suppleres op med mælk, frugt og brød. Og madplanen er ikke mere fast end at gider vi ikke spise det der står på planen,så laver vi bare noget andet.
Min madplan er ikke så fancy, tilgengæld har jeg alle uger, uden undtagelse, hængende tilbage fra december 2012 og det er egentlig meget sjovt engang i mellem lige at gå tilbage i arkiverne og se hvad hofretterne var på et givet tidspunkt.

Vi deles heldigvis  nogenlunde ligeligt om rengøringen selvom vi begge synes at livet er for kort til den slags, men økonomien er desværre ikke til en rengøringshjælp pt. Vi har dog betalt os fra vinduespudsningen, selvom min mand holdt hårdt på at det var så åndssvagt at bruge penge på, så jeg meddelte ham at det så blev hans tjans. Da der efter 8-9 måneder stadig ikke var pudset vinduer, og det i øvrigt gik op for ham at han skulle stå på en stige for at nå de vinduer der sidder i gavlen (han har højdeskræk min søde mand), så fik piben lige pludselig en helt anden lyd.

Vasketøjet deles vi også om - eller Henrik lægger sokker sammen og jeg tager alt det andet. Det generer min nu heller ikke bare jeg slipper for sokkerne. Jeg vasker kun i weekenden men så kørerne maskinerne også non-stop fra fredag eftermiddag til søndag aften. Jeg kan simpelthen ikke nå vasketøjet i hverdagene.

Der er ingen tvivl om at vores hverdag er ret travl og måske også lidt for travl. Men jeg havde simpelthen ikke drømt om at jeg skulle have nyt job her pr. 1. januar da jeg sagde ja til at være instruktør på to gymnastikhold. Så jeg glæder til april hvor begge gymnastik hold stopper og jeg også trapper lidt ned på zumbaen da der er mange gange jeg ikke kan. Så må vi se hvad der sker til efteråret - det kan kun tiden vise.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar